”Ved du, om der er et sted i huset, hvor jeg kan øve mig på min trompet?”
Nu lader det jo til, at det nok skal blive helt propel med hende dér ny bofælle aka Tandlægen. Men er I klar over, hvor svært det er at finde sådan én – altså en bofælle – som virker bare nogenlunde normal??
Efter de tre andre ansøgere, jeg havde haft på besøg, var jeg nok ikke helt positivt indstillet, må jeg tilstå:
Én viste sig at være ryger, selv om jeg ellers havde gjort tydeligt opmærksom på, at såvel skridtgas som tobaksrøg er særdeles uvelkomment i min lejlighed – og at eneste undtagelse fra den regel er fester. Ikke middage, ikke hyggedruk, men fester... (Jeg har endnu ikke overvejet, om der rent faktisk er nogle få dage om året, hvor man godt må stinke af uvasket ost i min bolig...)
Well. En anden havde efter toiletbesøg efterladt håndvasken på badeværelset fuld af en masse lange, sorte, klamme hår. Syntes, det sagde alt om vores forskellige forestillinger om hygiejne og droppede right away enhver tanke, jeg måtte ha’ haft, om nogensinde at dele så meget som en firkant i Kraks Kort med hende.
Den tredje ytrede ting som fx ”ved du, om der er et sted i huset, hvor jeg kan øve mig på min trompet?” og ”det ville da meget hyggeligt, hvis dørene stod åbne ind til værelserne i det daglige. Giver lissom mere fornemmelse af plads, ikk’?” (Fint, du køber bare din egen lejlighed, Søster Sindssyg!)
Var alt i alt ret betænkelig ved at møde Tandlægen for første gang. Hun havde fundet mig og min lejlighed over nettet, og efter de indledende knæbøjninger ville hun selvfølgelig se, om jeg mon havde en fair grund til at prøve på at narre lidt over tre tusinde ud af hende om måneden.
Jeg på min side ønskede naturligvis at tjekke...
... om hun var pænere og lækrere end mig
... om hun lugtede for meget af tandlæge
... om hun kunne skjule, at hun sikkert syntes, det var fjollet, jeg stadig havde bamser og andre sovedyr i min seng
... om hun kunne lide min stærke kaffe (den slags sympati kan nemlig være tegn på japansk hjernehindebetændelse, som ellers er svær at opdage i de tidlige stadier, hvor den endnu er helbredelig og vil da gerne hjælpe et medmenneske...)
... samt et par andre ting.
Så det var helt underligt, at det føltes så... normalt, da vi drak en kop kaffe sammen, Tandlægen og jeg. Og helt ærligt – jeg er for nem: Jeg kan ikke stå for, når nogen griner ad mine lousy vittigheder. Og jeg kan da slet ikke stå for, hvis vedkommende så endda kommer med nogle, der er værre...
Og jeg måtte jo konstatere: Hun var pæn. Men til gengæld ryger hun ikke. Og hun lugter ikke af tandlæge (i hvert fald ikke dén dag). Og så kan hun godt lide mine Kaj og Andrea-dukker.
Nu mangler jeg bare at finde noget andet at kalde hende end... Tandlægen. Holder jo overhovedet ikke med sådan et kittel-alias...
P.s. Hvad sker der lige for det dér vejr i dag??! Hvis de er så underbemandede oppe i Administrationen, at de ikke kan koordinere sådan en smule forår, ka’ de vel for fanden få bevillinger til et par løsarbejdere...!

…jeg har en gammel fantasi med en tandlæge, men det er jeg nok ikke ene om.
17. mar 2008 14:56@Phillip - jo du er.
17. mar 2008 15:10Eneste fantasi der er om tandlæger uanset hvor sexet de er; er mareridt.
Alt bliver ondt når først man ligger med bedøvelse og et skørt kvindemenneske der med diabolsk latter blotter hjørnetænderne og sætter et bor igang, mens man føler sig spændt fast som sad man i den elektriske stol....
and the mercy seat is awaiting... and I think my head is boiling....
mmmm kvindelige tandlæger.....
17. mar 2008 15:11Tandlæger er onde væsner... men eksisterer heldigvis ikke... lidt det samme som dværge...
17. mar 2008 15:17(og før I dømmer mig som dværghader, så tjek lige dværgtråden her på filmz.dk og meningen vil være til at forstå.. eller humoren.. om man vil)
http://filmz.dk/forum/item/18718/#first
Hej Manic,
17. mar 2008 15:32undskyld dette spamindlæg, men du MÅ lige høre det her:
Pellemanden og jeg fører fra nu af kampagne for at få den lille nyfødte orangutang i Aalborg Zoo til at blive navngivet Lea efter... ja, Lea! (rodebutikken.blablabla)
Derfor har vi lidt brug for dig og alle dine enormt mange venner og fans' hjælp.
Vi mangler nemlig underskrifter (omend der også er blevet skrevet et par mails til Aalborg Zoo) på Pelles hjemmeside: http://denskalheddelea.skrivunder.dk/index.php
Og hvis du eller din fanskare er på facebook, har jeg oprettet denne fantastiske støttegruppe: http://www.facebook.com/group.php?gid=10255633516
Beklager allerydmygst igen denne afbrydelse, men du kan nok ta' det ;-)
Mvh. Tine
P.s. Geil nok med hende tandlægen der...
Stop, stop, stop!
17. mar 2008 15:34Min nye roomie virker altså rigtig sød og rar! Og hverken dværg eller djævleagtig. Faktisk er hun ret høj. :-)
Og Philip, forstår dig jo NÆSTEN lidt, for der ER altså noget over kitler... ;-)
MD, til gengæld... Tror du ikke, du burde gøre noget ved den dér paranoia? Først troede du, at ham Marketing var ude på hævn, nu mener du, min nye bofælle er ond. Snup en valium, du. :-) Eller skal jeg komme og klappe de blidt på kinden? Jeg kan godt ta' en kittel på, hvis det er... ;-P
@Tine:
17. mar 2008 15:41Bwaharhar!
Anede faktisk ikke, at du var "Lea-Tine". (Ja, så hurtig er JEG så...) Dét må jeg sige!
Og ved du hvad? Jeg har INTET imod lidt reklame her på stedet, når bare det er rigtig sjovt, og det her fik mig nærmest til at falde ned ad stolen af grin, så deeeet...
P.s.
Fanskare? Naaaarh... Men okay, overdrivelse fremmer forståelsen... ;-)
- Og er i øvrigt nok det sidste menneske i verden (ud over min daddy, som ikke er på FjæsBogen). Men ka' da være, andre kan få glæde af linket.
@MM
17. mar 2008 15:44Martin skal da bare have en sød kvindelig tandlæge! Jeg tror i øvrigt ikke de arbejder i kitler længere (selvom hun gør i min fantasi).
Jeg har også tigget og bedt Stinne om at tage ”arbejds-tøjet” med hjem – jeg vil egentlig skide højt og flot på at vi ikke må syntes at sygeplejerske er sexet!
Min paranoide tendenser er der formentlig :) skal jeg ikke løbe fra :D
17. mar 2008 15:52Men.... mine erfaringer med tandlæger, selv de sødeste af hunkøn, har kun givet mig smerte... og ikke nogen smerte jeg kan bruge på poetisk vis..... kun rendyrket tudefjæs smerte hjemme under dynen :S
Så kan man vel håbe der engang i fremtiden kommer et hot indlæg med en historie hvor du og tandlægen får lidt for meget at drikke sammen, og finder Kaj og Andrea frem, og så går det løs... LOL! ;D
17. mar 2008 16:15Sorry, mit 15 årige skitzofrene jeg dukkede frem.
@Philip:
18. mar 2008 08:41Min "rigtige tandlæge" har nu stadig kittel på, når hun arbejder, kan jeg oplyse.
Og hvad er nu det for noget med, at man ikke må finde kitler sexede?? Hvilken lov står dét i? *Tænker: "Og hvor mange dagbøder er jeg så bagud?"*
@MD:
Pyyyh, mænd, der whiner hjemme under dynen... ved jeg ikke lige, hvordan man håndterer... ;-)
Var SÅ tæt på at skrive, at jeg da godt ku' ofre mig og udbyde noget kvalificeret poetsmerte, meeeeen...
P.s. Det dér noia ka' du jo få piller for, hvis det bliver *helt* skævt... :-)
@Den frække håndværker:
Hm... Tjekkede lige din blog ud og ku' snildt huske den, da jeg (gen)så den. Og nu tør jeg næsten ikke spørge: "Går løs"? Æhm... mener du det, som jeg tror, du mener det?
Aj, vil jeg overhovedet *ha'* det svar...? ;-)
Sygeplejerskernes eget blad må ikke længere hedde ”under kitlen” – og så var der jo også JBS reklamerne. Jeg kan fint følge at de ikke vil have folk rager på dem, men jeg syntes altså stadig sygeplejersker er sexet.
18. mar 2008 09:32