Miraklernes tid er ikke forbi
Når man nu ikke ska' til tango mere i denne sæson, ka' man jo passende sætte sig ned og skrive blogindlæg. Tror faktisk endda, jeg er i stand til at skrive ét, der ikke er alt for bittert, i dag. (Gælder jo om at fejre de små fremskridt, ing?)
I weekenden skete der nemlig noget fantastisk - ikke fantastisk på "jeg har vundet en million"-måden, godt nok, men altså. Sådan hverdagsfantastisk, ing?
Når man hænger med mulen over en lidt længere periode, er det bedste jo egentlig tit at ta' et eller andet sted hen. Når omgivelserne ændrer sig, sker der ind imellem det, at humøret også skifter. Så håbefuldt tog jeg til noget "nogle af rødderne fra gymnasiet møder hinanden igen"-druk sammen med Langben og Grinebider i noget sommerhusagtigt et godt stykke uden for byen.
Og godt nok var jeg ikke den vilde hopla-Børge, og godt nok ligner jeg stadig mest en laset billigbogsudgave af mig selv (sådan én, folk kun læser i flyveren og i hvert fald ikke sådan én, de har liggende fremme på sofabordet for at imponere en date, I ved). Jeg skal også stadig holde mig langt væk fra alt, der bare ligner en brandert - for ellers går der to nanosekunder, og så sidder jeg og hyler og kalder fortabt på Brillenørden (altså indvendigt, ing? Trods alt. Men alligevel).
På trods af alt: Det var godt at se andre mennesker - og som til ethvert gymnasiearrangement var det rart at se, at ham, der dengang var sjov, men fik elendige karakterer, egentlig stadig var ret morsom (og nu havde gøglet sig til et cool nok job). Det var fint at se, at hende, der dengang var en bitch, faktisk efterhånden har forvandlet sig til noget, der minder om et menneske (måske bliver man mere realistisk mht sin egen position i verden, i takt med at man tager et par kilo på?) Og det var nærmest betryggende, at hende, der dengang var den kloge, som altid havde styr på alt inkl. vores andres kæresteproblemer, selv om hun dengang aldrig selv havde haft en kæreste... at hun havde taget en pause fra uddannelsen, fordi hun og kæresten lige var gået fra hinanden. Juhu! Endnu et menneske!
Da jeg fandt ud af, at jeg sådan nærmest var blandt almindelige mennesker, var det også lidt nemmere at være fattet, da jeg blev spurgt, om jeg så havde en kæreste...
Langben og Grinebider prøvede at overtale mig til at blive, men jeg ville nu alligevel helst tidligt hjem, da folk begyndte at blive rigtig visne.
På natbussen kommer jeg så i tanke om, at der skal klippes dobbelt. Så hvad gør Mor? Klipper to alle-zoners klip. Bummer, dude! Jeg sku' kun med bussen nogle få stop for at nå et nattog. Og i toget skal der ikke klippes dobbelt om natten. Jeg kunne sagtens ha' nøjedes med ét af de absurd dyre klip. Tager mig selv i at sidde og være nok i underskud til at blive bitter over et fucking klippekort.
Nå, glæder mig over, at jeg når mit tog og sidder og småsover, da en konduktør, som er betænkeligt veloplagt kl. 03 om natten, kommer ind i kupéen.
Hun vil vide, om mit dobbeltklip "kun er for mig selv", og jeg er tæt på at sige, at jeg lige er kommet ud af forhold og derfor stadig af vane klipper for kæresten. Men jeg siger selvfølgelig bare, at jeg også har været med natbus, imens det forbandede kort skriger: "Min ejermand er dum nok til ikke at fatte billetsystemet" ud over det hele. Jeg har lyst til at tysse på den skrigende lap papir. Billetmoster nikker og fortsætter kækt sin færd gennem kupéen uden yderligere forhør.
Et par minutter senere bliver jeg så pludselig revet ud af min slummer igen. En fyr på min egen alder står og smiler halvbøvet i, hvad jeg bedømmer til at være en halvtreds procents-brandert.
"Er det dig, der har klippet to gange?", spørger han, og jeg når at overveje, om jeg er med i et afsnit af Seinfeld. Om lidt begynder alle de andre i kupéen sikkert at grine ad mig. "Vi hørte det godt - du er dobbeltklipper! Bwaharharhar! Dobbeltklippere får for lidt! Faktisk bliver dobbeltklippere altid dumpet af deres kærester - hvis de overhovedet nogensinde får én!"
Tror, jeg svarede noget i retning af: "Æhm... jo?"
"Okay. Jamen, ssschå er det dig, der skal ha' de her fyrre kroner", siger han frejdigt og rækker mig et par tyvere.
Som sagt har jeg det helt generelt svært med tiltro for tiden, så jeg tøver rimelig meget, da jeg rækker hånden frem. Pas nu på, MM - der er sikkert lort på dem. Eller også er de lavet af voks, der smelter inden for to minutter. Om lidt står der et helt kamerahold og griner ad dig, mens de fortæller dig, at du nu er med i lodtrækningen om et års forbrug af Pampers-bleer, og at programmet bliver sendt på TV3 til efteråret.
"Æhm... Nå. Hvordan har jeg tjent dem?"
"Hende fra billetkontrollen ssssagde, du havde klippet dobbelt... Og jeg havde ingen billet, så hun sssagde, hun ville droppe bøden, hvisch jeg gik ned og gav dig 40 bugs".
Det tog lidt, før den fes ind.
Helt ærligt, jeg har drukket mere end almindeligt mange kopper af DSB's muddersuppe (såkaldte kaffe) i tidens løb. Jeg er strandet mærkelige steder i et uvist antal snestorme pga dem. Jeg er ufrivilligt kommet til at brænde to fyre af pga dem. Og jeg har helt sikkert fået frataget flere års levetid pga al den passive rygning, man udsættes for, så snart man tropper op på en perron. (For slet ikke at tale om alle de blodpropper, man langsomt bygger op til, hver gang man bliver stjerne-hys over forsinkelser!)
Men det her opvejede det sgu næsten! Og så havde han faktisk et meget sødt smil, ham gutten...
Sikke en dejlig historie. Måske du har udstrålet at du bestemt ikke syntes at verden var et fantastisk sted lige der med dit dobbeltklip. Hun har da i hvert fald gjort mere end en god gerning hende konduktøren - måske hun ovenikøbet kunne se at du trængte til et sødt smil fra et stk. hankøn. Synes i hvert fald hun er en dejlig kvinde at hun sparer dit klip OG manden for en bøde :o) Mange gode tanker herfra. Er oprigtigt ked af det ikke gik med dig og brillen.
14. apr 2008 22:16/Madde (der nogengange ville ønske, at bloggere ikke var rigtige mennesker, som det gør ondt på i virkeligheden - man kan jo leve sig lige så godt ind i den her verden af ansigtsløse mennesker, som man kan leve sig ind i en god bog)
Det er ofte de små ting som gør den store forskel ;-)
14. apr 2008 22:26Næste gang sende du "the evil eye"......forklaring følger på link....husk lyden:
http://break.com/index/baby-gives-the-evil-eye.html
/Vincent
Hvor var det en god historie. Tak for den.
15. apr 2008 12:23Jeg savner på ingen måde nattens rumlende ture i natbusser, nattoge og natmetroer, i alle former for tilstande, påvirket eller ej.. Men det er sjovt at mindes!
16. apr 2008 13:22Tak for turen!
@Madde:
16. apr 2008 15:03Det ka' SNILDT tænkes, jeg havde en dårlig karma den aften. Tror nu bare, jeg så træt ud (sad jo og råsnorkede i toget ;-)).
Og hvad angår mig og Brillenørden: Tak for de søde ord. De varmer. Og heldigvis er det jo "bare" kærestesorg. Somme tider læser jeg ting i Blogland, der får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen... :-S
@Vincent:
Du ved jo allerede, hvad jeg synes om de videoklip, du smider op... :-D Du holder en meget høj standard, min dreng. Spændt på, om du ka' fortsætte i det spor. ;-)
@Rasputin:
Selv tak.
@StineHelene:
Nej, vel? Dette var dog intet imod engang, hvor jeg frivilligt var med tog Kbh.-Nordjylland en fredag aften - og havde plads lige op og ned ad toilettet... Dér ka' man virkelig tale om, at jeg burde ha' haft noget af min billet refunderet! :-S Og så si'r jeg ikke mer'.
nu bliver dne her kommentar jo forældet.... dag nabbit...
16. apr 2008 21:47nåmen godt gået junior
Du har fået kanelen, nu er der kun skidtet tilbage...... eller afsporing om du vil :-)
19. apr 2008 18:38/Vincent