Smartlog v. II » Manic Monday - at the end of the smile... » Nu er jeg jo ikke den store taler, men...
Opret egen blog | Næste blog »

Manic Monday - at the end of the smile...


Nu er jeg jo ikke den store taler, men...

Jeg ved godt, jeg i går nævnte, at jeg sikkert ville få lidt mere at skrive om næste weekend. Men hen over natten har jeg så taget en beslutning, jeg har overvejet i nogen tid...

---

Nej, indrømmet: Da jeg en aften for cirka syv måneder siden første gang fik det indfald at starte en blog, fordi jeg havde været i byen, og denne gang var forvirret på en helt ny måde, havde jeg ikke drømt om, at det på længere sigt...

... sku’ skaffe mig hademails på halsen

... sku’ gøre, at jeg blev inviteret på dates

... sku’ gøre det til et diskussionsemne, hvorvidt jeg eksisterede ”i virkeligheden” eller ej

... sku’ gøre mig bedre til at trække en streg i sandet (og til at være ligeglad med, om nogen ikke bifaldt det)

... sku’ lære mig et par ting om, hvad blogtrolls og netchikane er for noget

... sku’ gøre, at jeg modtog rosende mails fra fremmede mennesker, der gjorde mig helt forlegen

... sku’ lære mig at æde min stolthed – og at sige undskyld

... sku’ få folk til at gætte på, hvem af mine kommentatorer, der mon var min daværende kæreste

Meget har jeg ku’ kalde det – men i hvert fald ikke kedeligt. :-)

I det hele taget blev det meget, meget sjovere (og mere uforudsigeligt) at blogge, end jeg nogensinde havde ku’ forestille mig. Og I har fanden-fiseme været et cool og opfindsomt publikum herinde! Men nu må I gå ud og lave skæg, børn og roulade et andet sted, så vil jeg gøre det samme (altså måske ikke lige børn, vel? Men I ved... :-))

Det er det her med at stoppe, mens legen er tålelig. Har på det sidste gået og tænkt, at nu var der nok egentlig ikke flere måder, det ku’ være mandag på for mig. Har skrevet om dem alle sammen, tror jeg.

Kort sagt: Pas godt på jer selv og hinanden og husk at lade være med at lege med tændstikker (med mindre de er af den slags, som gerne vil leges med... ;-))

---

Til allersidst en lille gåde:

Hvad mon følgende bloggere - ”døde” som ”levende” - har tilfælles? (Skal med det samme sige, at jeg ikke har tænkt mig at bringe løsningen. Men kan I knække dén, er det helt ærligt godt gået).

http://justsmileandwave.urbanblog.dk

http://dateblogger.wordpress.com

http://grandemuffin.urbanblog.dk

http://kontrakarma.net

http://denondehund.urbanblog.dk

http://darwin.smartlog.dk

http://citygirl.smartlog.dk

http://racertrold.smartlog.dk

http://pellesverden.urbanblog.dk

http://bdsm.far-out.dk

http://magnusthomsen.dk

http://martindan.smartlog.dk

Fortsat go’ mandag!

*Exit: Manic Monday*


Kommentarer

  1. 1 Nina siger:

    Ejj MM, det er jeg ked af at høre. Har jo trofast fulgt med i din blog.. Kan dog godt forstå din beslutning. Ønsker dig det bedste fremover og håber, at du snart er ovre Brillenørden, så du får en dejlig sommer :-)

    21. apr 2008 10:03
  2. 2 The CityGirl siger:

    Ærgeligt, men forståeligt.
    God vind i blogland - og nu får du jo også mere tid til at nyde det gode vejr, og den forestående (påståede...) gode sommer ;-)

    Gåde: Tjae... nu er jeg jo på din liste, så svaret på vel være 'Fabulous'? ;-)

    21. apr 2008 10:41
  3. 3 Philip siger:

    Du kan da ikke bare stoppe!

    Tag dig da ikke af idioter der ikke tror du eksistere – flere af dem lever jo selv under pseudonym.

    Under alle omstændigheder så håber jeg dig alt godt fremover – jeg har ikke været den store deltagere i debatten – den står lidt op ad bakke for mit vedkommende for tiden – og det er sgu hårdt når man cykler på en gammel havelåge.

    Du har min mail!

    21. apr 2008 10:50
  4. 4 Martin Dan siger:

    what.... du kan da ikke stoppe.....

    kom på msn med dig snart.......

    den her vil jeg gerne lige snakke med dig om.

    21. apr 2008 10:56
  5. 5 Clarke siger:

    Piv, piv, hvad skal jeg så få tiden til at gå med, når jeg sidder og skriver opgave og lige trænger til et svinkeærinde. Det er suverænt den bedste blog jeg kender.
    Du må ha dig et fantastisk liv fremover

    21. apr 2008 12:02
  6. 6 Grey siger:

    Hmm hvad kan man sige? Jeg kommer sgu til at savne dig.

    Hilsen
    Grey

    21. apr 2008 12:25
  7. 7 Madde siger:

    ØV!

    Men god vind fremover...

    21. apr 2008 17:12
  8. 8 Heidi siger:

    Hvor er det ærgerligt, men fuld respekt herfra. Jeg vil sige tak, for alle de mange indlæg, sjove som alvorlige :-).

    21. apr 2008 17:21
  9. 9 Stine siger:

    Du kommer altså ikke til at høre et "det baaaaar i orden, MM" fra mig - for det er det sgu baaaaar overhovedet ikke >:/ Fame tarveligt det dér!! Bum! Kom tilbaaaaageee >'O Suk.. har på fornemmeren, at en scene ikke rigtigt har nogen effekt her <:'/ Nå.. det har dæleme været sjovt :'D Pøpøj..

    21. apr 2008 19:53
  10. 10 Leas Tine siger:

    :,(

    21. apr 2008 21:28
  11. 11 Bitter Blog siger:

    Endelig!

    21. apr 2008 21:31
  12. Så er det vist på tide jeg bryder sammen og tilstår....
    Har læst med på det sidste. Det har sgi været svært at holde masken ind i mellem, når jeg gik og vidste uden at DU vidste. :D

    Ps. Du beskriver mig jo for resten meget sjovere og coolere end jeg er. Selvfølgelig kun af den grund jeg brokker mig over du lukker siden nu. (Men du rammer meget godt, hvor håbløst bitchy du selv er :-p)

    Pps. Kommer du over og får et par flasker rødvin til at bløde på fredag? Slæb folk med. Min fætter kommer også.

    21. apr 2008 21:31
  13. 13 Vincent siger:

    Typisk, foråret kommer og pga. sygdom har jeg ikke været udenfor i 4 dage, og efter at været faldet over din blog, så slutter det med opdateringer! Mit held.....

    Nå, men alt sker vel af en årsag, og mens jeg har været syg har jeg f.eks. efter lang tids kiggen fra sofaen på nyslebet gulv opdaget, at det ene ben på mit spisebord er 2 cm. kortere end de 3 andre. Mener ikke jeg er fuldstændigt bælgøjet og er aldrig skvattet over skæve gulvbrædder, så hvordan det er lykkedes at bilde mig selv ind i mere end 3 år, at det er helt almindeligt med 2 cm. træklods for bordet ikke vipper, er mig så forsat en gåde?

    Nu skal jeg så bare regne ud, hvad årsagen til de manglende, fremtidige opdateringer er? Kan jeg fremover abonnere på Tuesday Tune Up´s, så bloggen er helt unødvendig? ;-)

    Nå, mens du spekulere over det, så kan du tag et kig på denne:
    http://youtube.com/watch?v=GuMMfgWhm3g
    Hans ansigtsudtryk alene er et studie værd :-)

    /Vincent

    22. apr 2008 00:05
  14. 14 Morfar siger:

    De har alle henvendt sig til dig?

    Kom med løsningen.

    Held og lykke og tak for fisk

    22. apr 2008 10:47
  15. 15 Jyden i Kbh siger:

    Du kan da ikke bare stoppe...?? Jeg vil helt sikkert komme til at savne din blog. Den er utrolig velskrevet og altid en garant for underholdning.

    Held og lykke ude i den rigtige verden ;o)

    22. apr 2008 13:07
  16. 16 Legenden siger:

    En æra er slut...Og så er der kun tilbage at citere Vera Lynns udødelige klassiker:

    We'll meet again,
    don't know where,
    don't know when
    But I'm sure we'll meet again some sunny day

    :o)

    22. apr 2008 23:11
  17. 17 Mia_mia siger:

    @ EEEJ! kan du ikke bare gøre! *Hrmpff* Er heldigvis grundigt fornærmet nu! Sådan bare pludseligt at tage hensyn til sig selv...

    Og hvorfor står jeg lige på listen? *tænke tænke*

    Jeg er blank... kan kun udelukke Morfars forslag for har da ikke kontaktet nogen her andet en et par små-ævlende kommentarer ind i mellem ;-)

    Held og lykke fremover! Whereever you may be!

    23. apr 2008 00:05
  18. 18 Trine siger:

    Hej "Ham du kalder "Roomie" :-) " Jeg synes det er tarveligt, at udgive sig for MM's Roomie og lade som om du er ham. Det er da netchikane!

    23. apr 2008 12:54
  19. 19 Mette B. siger:

    Neeeeej. Det synes jeg da ikke du kan gøre MM ... øv da ! Din blog er jo en af dem, jeg jævnligt klikker mig ind på for et godt grin. Men på den anden side, så er der jo håb, jeg kunne jo selv ikke lade være med at blogge igen :-) Du smider endelig en mail, hvis du åbner noget andet!

    24. apr 2008 11:28
  20. 20 Læseren siger:

    Åh, sammenhængen er klar. De vil ha' din krop. Selvfølgelig da.

    25. apr 2008 14:06
  21. 21 zally siger:

    Ahhhrrr tis!!
    Nu havde jeg jo lige fundet dig :-| Held og lykke ude i...'virkeligheden'

    Zally.

    27. apr 2008 22:16
  22. 22 Stine siger:

    Nu det altså ikke sjovt længere, MM >:( Suk..

    28. apr 2008 22:44
  23. 23 Darwin siger:

    @Læseren: Det har vi vist aldrig sagt.

    Hemmeligheden er at vi alle er stormestre i Frimurerlogen på Tagensvej, og vi står bag en hemmelig dagsorden som er ført igennem på denne blog. I er alle blevet hjernevasket, og vil melde jer ind i Scientology inden for det næste år...

    30. apr 2008 10:47
  24. 24 Martin Dan siger:

    Darwin - hold venligst mit navn ude af nogen Sciene sammenhæng

    (selvom alle ved jeg er hr Hubbard i reinkarnation)

    nej sandheden er vi alle har haft MM i levende live :D og det var altså ikke et godt knald

    ej joker. har ski ikke knaldet MM

    30. apr 2008 17:02
  25. 25 Frække Rikke siger:

    Ej øv, bliver helt trist til mode... Nu var jeg jo lige kommet tilbage!

    Øv, der findes mange citroner i verden, det var så dejligt med dig som den udlignende sukker!

    3. maj 2008 00:45
  26. 26 Tine siger:

    Savner altså dine skriblerier - især nu da eksamensterpningen sætter ind, og jeg har brug for overspringshandlinger :-/

    12. maj 2008 21:30
  27. 27 Nina siger:

    Enig Tine. Tager mig selv i liiiige at droppe forbi et par gange om ugen, for at se om MM skulle have ombestemt sig :-)

    13. maj 2008 10:46
  28. 28 Hepperdi siger:

    Pssst - Hvis folk savner helt vildt, så kan de drøne ind på stiletten.urbanblog.dk

    Der gemmer hun sig i disse dage.

    14. maj 2008 15:08
  29. 29 Trold siger:

    Ha ha, du har sgu ret! :-)
    5 år ældre og med en lidt anden baggrund. Jeg konstaterer hermed at jeg havde ret: Manic Monday var en fake, og historierne opspind.

    16. maj 2008 09:50
  30. 30 Martin Dan siger:

    Hvor kan I se Stiletten og Manisk Mandag er de samme personer?

    16. maj 2008 12:24
  31. 31 Nina siger:

    hmm ja, det undrer jeg mig også over...

    16. maj 2008 12:39
  32. 32 Trold siger:

    Det er da klart og tydeligt, at der er tale om en og samme person, og man skal virkelig være halvblind, eller meget velvillig, for ikke at kunne se sammenhængen. Sproget feks., er det samme. Emnerne er de samme, dog blottet for de "sjove personlige "oplevelser"" (måske har man fundet ud af, at godt nok er læsere i blogland meget Ukritiske, men helt dumme er de dog ikke). Tilgangen til blogging (man tror, at hele verden OG ens nabo, læser med). Den måde hvorpå man lægger kommentarer rundt omkring på andre blogge, dvs. MANGE steder, uden egentlig at sige noget, med det formål, at få læsere. Det tydelige ønske om personlig kontakt, udenfor bloggen.

    Men hva faen, det er et fænomen man har kendt siden internettets begyndelse; folk opretter fake personaes, og efterlader dem, når jorden brænder, eller det bliver for kedeligt. Man kan jo altid starte en ny personlighed, et andet sted.

    16. maj 2008 14:55
  33. 33 Philip siger:

    @Martin

    det eneste vi mangler på smartlog, er en ignore funktion.

    16. maj 2008 22:20
  34. 34 Martin Dan siger:

    @trold - siger ikke du ikke har ret.. gider bare ikke læse stilettens blog igennem for at finde ud af hvad er rigtigt og hvad er forkert.... mere hvis du/I havde konkrete tilfælde eller eksempler, slyng dem gerne herud....

    @Phillip - ignore.... tja..... egentlig ikke.

    17. maj 2008 00:59
  35. 35 Trold siger:

    Martin, du bliver nok nødt til at læse lidt på stilettens blog. Det kræver ikke megen tid, eller den store dansklærer-eksamen at se, at sproget er nøjagtigt det samme. Helt konkret: Da stiletten i en kommentar bliver tiltalt "Manic", ved hun ligenøjagtig, at det er "Manic Monday" der henydes til.

    Og Martin, selvom en blogger holder op med at skrive på sin egen blog, så plejer de fleste faktisk at blive i blogland. Jeg har aldrig før set, at en aktiv blogger bare er forsvundet. De skriver stadig kommentarer i andres blogge, og de holder deres blogbekendtskaber vedlige.

    Hvorfor skulle MM forsvinde helt fra bloglands overflade? Selvfølgelig fordi han/hun har startet en ny personlighed op et andet sted. MM var simpelthen blevet for belastende og som nævnt, er der intet nyt i det her med at oprette fake profiler, som man så udsletter, når virkeligheden trænger sig på.

    @Philip
    Måske findes der en ignore-funktion på urbanblog, og måske er det derfor MM er flyttet dertil ;-)

    17. maj 2008 07:51
  36. 36 Martin Dan siger:

    Fair nok Trold..... bliver nok bare ikke i dag.... så meget savner jeg heller ikke MM, at min lørdag formiddag skal bruges på det crap.... og ja, hvis man opretter fake blogs siger det vel alt :) (ikke at jeg anklager nogen for det, bare min mening om tingene - fake blogs means no life altså, eller et meget trist af slagsen)

    jeg er mere interesseret i god sladder her :D derfor jeg spørger omkring det med stiletten.

    17. maj 2008 10:43
  37. 37 Leas Tine siger:

    Hvis det virkelig er hende, vil hun tilsyneladende ikke være ved et. Så jeg gider ikke følge med på Stilettens (MMs?) blog... :-(

    17. maj 2008 22:53
  38. 38 Philip siger:

    @Trold,

    det er meget muligt – men er det ikke dig der er til grin? Kan du da i bund og grund ikke være ligeglad med, hvad andre tror eller ikke tror – og er du ikke lige så ynkelig som personen der gemmer sig bag et fiktivt liv på nettet?

    Du gemmer dig trods alt selv bag et pseudonym (om end ret så rammende) – som en slags fiktiv superhelt, der reder mennesker fra fiktive blogskribenter.

    Nu har der jo været flere fremme med samme hypotese som du selv, nogle af dem har selv en blog og er selv bag pseudonym og skriver på samme ”måde” som Manic gjorde. Sådanne personer ser jeg da som endnu mere sørgelige end en pige der måske og måske ikke skriver om sig selv, men som på ingen måde har anfægtet andres eksistens.

    Jeg forstår udmærket at folk gemmer sig bag et alias – så kan man jo sige hvad man mener og ikke mener – uden at man behøves at stå ved det, i den virkelige verden (findes den egentlig stadig?).

    Om Manic er virkelig eller ej, det ved jeg ikke, jeg vælger bare at ”tro” på det – så kan du kalde mig naiv eller hvad du lyster, det er jeg egentlig græsk-katolsk over.

    Beklager – jeg har altså ikke læst korrektur.

    20. maj 2008 13:26
  39. 39 Trold siger:

    @ Philip

    Til grin? Ynkelig? Læse korrektur? Føler du dig ramt?

    For jeg har da ikke skrevet noget om ovenstående og jeg har intet behov for at dømme dig eller kalde dig nogetsomhelst, selvom jeg finder det ret interessant, at du selv ligefrem kaster det op.

    Men jeg giver da Martin fuldstændig ret: det ER ynkeligt og no-life-agtigt, at oprette en fiktiv blog, med en fiktiv personlighed, en fiktiv familie og en fiktiv omgangskreds.

    Jeg synes det er helt okay, at skrive under pseudonym. Helt ok, at filtrere hvad indblik andre skal have i ens liv, og såmænd også at pynte lidt på sandheden.

    Jeg læser masser af blogs, skrevet af mennesker jeg ikke aner hvem er, fordi de skriver om spændende emner og har nogle holdninger.

    Men der er milevid forskel på, at skrive sådanne blogs, og så skrive en "personlig" blog, hvor man angiveligt beretter personlige ting, og borer sig ind i andre menneskers privatliv, får dem til at fortælle private ting, i den tro, at det er en virkelig person de er i kontakt med, dét er altså klamt!

    Men ellers kan der faktisk være stor underholdningsværdi i fake bloggere. Jeg læste Gus Jensen, da han var hot, og jeg har med stor fornøjelse fulgt Bjarke Guldand, og alle hans løgnehistorier om mediebranchen og de mennesker han kender deri, fordi han mestrede at tegne en karikatur som lå lige på grænsen, og dog var man aldrig i tvivl om hans hensigt.

    Hvad kan dog være hensigten med MM's fake blog? Og hvad er meningen med, at starte en ny, under nyt alias, og med ny alder, familie og nye løgnehistorier?

    DET er sgu bare ynkeligt, that's it!

    20. maj 2008 14:20
  40. 40 Læseren siger:

    Så er hun gået til bekendelse på stiletten.urbanblog.dk
    Det hele var fake, og MM eksisterer ikke i virkeligheden.
    Tjek også den bommert, der fik hende til at gå til bekendelse i kommentarfeltet på dette indlæg: http://manicmonday.smartlog.dk/britney-eller-bitterhed--post134958#comments

    4. jun 2008 14:04
  41. 41 Trold siger:

    Jeg får sgu lidt ondt af vedkommende. Tænk at være en af de sølle eksistenser som opdigter en fake identitet på nettet.

    Og så bruge tid på at skrive en megalang forklaring som er ligeså utroværdig som MM selv. Helt ærligt, den bommert Læseren henviser til, røber da intet, og vi må også huske, at "bloggers don't read"* , så det er der sgu da ingen anden end den perfektionistiske MM selv der har opdaget.


    * http://blogs.guardian.co.uk/books/2007/07/bloggers_dont_read_claims_web.html

    4. jun 2008 15:43
  42. 42 Læseren siger:

    Du lyder ikke som en, der har læst hendes bekendelse - kommentaren VAR netop en bommert fra hendes side af. Tror du da, at hun med sine fulde fem ville skrive på sin fake blog som "sig selv"?
    "Stiletten" svarede på nøjagtigt samme måde som MM, og det var det, der var bommerten - hun var kommet til at logge ind som den forkerte. Men snarrådig camouflering af problemet redte da en del for MM, siden ingen kommenterede det.

    4. jun 2008 15:53
  43. 43 Trold siger:

    Jo jo jeg læste og forstod. Ingen tvivl om at det var en bommert, men jeg tror som sagt bare ikke at nogen ville opdage det. Jeg mener, når man kan sluge de tykke løgnehistorier her på bloggen, så er man enten meget godtroende, eller meget læsehandikappet.

    Stiletten er selvfølgelig ligeså fake som MM.

    4. jun 2008 16:02
  44. 44 Læseren siger:

    True...

    4. jun 2008 17:28
  45. 45 Stine siger:

    Rigtig mange var lige fra starten inde på, at MM var fake og at hun skrev utroværdige plots. Disse indlæg blev bare fjernet.

    Desuden så kender jeg mindst een, som var godt træt af MM's snagen i hans privatliv, og jeg kender flere som har urbanblogs, som kan bevidne, at MM/Stiletten skriver under flere navne herinde, dvs. har flere blogs.

    På Urban kan man nemlig se IP-nummeret på de som kommenterer ;-)

    Jeg tror iøvrigt ikke på, at du fik alle de mails, som du igen og igen antyder. Jeg tror, at du håbede på det, og at du især håbede på at få mails fra nogle der ville udgive dig. Ligesom Spacemermaid. Men hvor Spacemermaid var helt igennem ægte og troværdig, så ægte, at man kunne mærke det gennem skærmen, så hørte du intet fra nogen forlægger. Så brug da mit tip, istedet for at slette det: øv dig lidt, på at udtænke bedre plots. Den der med underviseren, havde du jo stjålet direkte fra Frække Rikke, ligesom du "lånte" rundt omkring på andre blogs.

    Og nej, der er intet nyt i, at folk opretter fake identiteter, og lever et helt liv i cyberspace. Som regel et mere spændende liv, end i virkeligheden.

    Fx. kan den 50-årige overvægtige husmor, blive en 20-årig storbarmet sexbombe. Jeg tror også, at mange af de 15-årige drenge på arto.dk, i virkeligheden er 51 ;-)

    Ellers smart at slette alle de kritiske indlæg. Man får helt indtryk af, at alle - især de blogløse - bare synes det er helt fjong at fabrikere fake identiteter.

    Jeg har et spørgsmål:

    Du får jo egentlig dit stunt til at lyde ganske uskyldigt, som om du nærmest blev fanget ind i rollen, og på grund af din store succes, fik kontakt med så mange.

    Men du var selv MEGET aktiv, rundt omkring på andre blogge, med kommentarer og henvisninger til din egen blog, ligesom du opfordrede folk til at skrive til dig og flere gange bad folk om deres emailadresse. Så sig mig lige: alle disse kontaktforsøg fra din side, hvordan hænger det sammen med, at din blog angiveligt var et eksperiment og oplæg til en roman?

    Hvorfor skriver du til Frække Rikke på hendes blog, og fortæller hende at du står i en lignende situation? Her bruger du direkte løgnen, til at få lokket hende ind på din blog, og det hænger altså ikke sammen med din tårevædede forklaring om, at du ikke bryder dig om at lyve.

    PS. Din yndlingstroll? Er det ham som vedholdende insisterede på, at du var fake? Ja, sikke en dum troll :-)

    5. jun 2008 12:52
  46. 46 Trille siger:

    Ej, hvor psyko-agtigt 8-) Så har man da intet liv, når man gør så meget ud af at lyve for folk man ikke engang kender.

    5. jun 2008 13:05
  47. 47 Martin Dan siger:

    Trille læs min blog.

    jeg kendte sandheden. det her var research til en bog.

    5. jun 2008 23:20
  48. 48 Martin Dan siger:

    og vi kan jo kun sige det var en genial research.

    lad os være ærlige; hvem vil ikke hellere læse en bog om MM end fucking Nynne?

    Ing, er da et fedt udtryk.

    5. jun 2008 23:21
  49. 49 Stine siger:

    Kære Martin,

    Nu var der jo altså andre der havde lugtet sandheden, længe før den kom frem.

    Du er hoppet i med begge ben og forsøger at redde den hjem ;-)
    Jeg kan nu godt forstå dig og de andre som hoppede på den.

    Vi kan ikke blive enige om, at det var genial research.

    "Ing" er et udtryk jeg stødte på første gang da det blev anvendt af en mand på 54 år *lol*

    Og der tror jeg også vi skal finde både MM's alder og køn. Hvilken kvinde vil skrive om sig selv og sine veninder, at der "lugtede som en fiskebutik" eller var det "havnen i Esbjerg". Og al den snak om MSM og SMS - kom tydeligvis fra en som lige havde stiftet bekendtskab med mediet.

    Hvorfor skriver Stiletten, at hun har "venner som kommenterer på bloggen" og hvorfor skriver hun på sin blog, at hun da ofte "hentyder til de ting som de laver sammen IRL" - det er da helt unødvendig information, medmindre man lyver, og forsøger at gøre sig mere troværdig, ved at hentyde til IRL møder.

    Jeg ved tilfældigvis, at hun har mindst to andre blogs, da jeg har kendskab til en, som har fået kommentarer på sin blog fra disse, og de kom fra DET SAMME IP-NUMMER. Det kan man nemlig se på Urban, og derfor ved jeg også, at hun simpelthen sidder og skriver kommentarer til sig selv!

    Og du ved godt, dybt nede, Martin. Enten er du naiv, og er hoppet på den, eller også har du fået tildelt opgaven som medvirkende, og det ku du ikke sige nej til.

    Og hvorfor er hun startet på Urbanblog? Fordi hun ikke, som håbet, blev overdænget med fanmail her, og på Urban kommer man i avisen!

    6. jun 2008 06:21
  50. 50 Stine siger:

    Ah nu har jeg læst din blog. Du vidste intet, og du ved intet! ;-)

    6. jun 2008 06:28
  51. 51 Trille siger:

    Jeg syns altså stadigt at det er lidt psykopatisk at lave en fake identitet. Troede at det mest var på datingsiderne man gør sådan noget ;-)

    6. jun 2008 14:12
  52. 52 Nille siger:

    Og på Stiletten skriver hun til sig selv, under flere navne. Prøv at se kommentaren fra "Kapitalisten" som skriver at han/hun skam kender Stiletten i virkeligheden! Yeah right!

    10. jun 2008 21:45
  53. 53 M siger:

    Det mærkeligste er da, at så mange skriver om, at SÅ MANGE er blevet sure, og at hele blogverden nærmest gået i chok, selvom de fleste nærmest virker ligeglade ;-)

    16. jun 2008 05:58
  54. 54 Læseren siger:

    Personen bag disse blogs rydder op i kommentarerne, så de sure ikke bliver offentliggjort, har jeg kunne læse mig til på "Stilettens" blog, såeh...

    16. jun 2008 17:05
  55. 55 M siger:

    Jaeh okey... Nu vil jeg nok tage alt hvad der står på disse blogs med et gran salt, og det gælder alt fra påståede beundrermails, og date-invitationer, til sure indlæg og mordtrusler :-D

    16. jun 2008 18:34
  56. 56 Ephraim siger:

    Hva fanden!

    18. jun 2008 11:43
  57. 57 CombatMal siger:

    Blah, blah. Historien er før hørt blandt andre der ser dem selv som "kendte."
    Du vil sikkert bare have en masse beskeder såsom "Nej, biliv!" osv. Hvilket du sikkert også har fået, så nu kan du godt komme tilbage.

    Pfff... Men skulle det være rigtigt at du ikke kommer? YES SIR! Halleluja!
    Vi ses på "næste mandag."

    11. jul 2008 04:02

Skriv en kommentar

(påkrævet)



Til tops