Smartlog v. II » Manic Monday - at the end of the smile... » Slået hjem
Opret egen blog | Næste blog »

Manic Monday - at the end of the smile...


Slået hjem

Det dér kødmarked og singleræs, ing? Tror egentlig ikke liiige, jeg orker det igen. Men lader lissom til, at verden måske er ret ligeglad med min mening i dag...

Lort.

UPDATE:

Sidder så lige nu mest og tuder, mens jeg lytter til den her, som var en af de sange, vi dansede til den allerførste aften. Kom sgu til at TRO på det efterhånden. At vi var et undantag...

 


Kommentarer

  1. 1 Grey siger:

    Manic - jeg håber det bedste for dig.

    Hilsen
    Grey

    25. mar 2008 13:26
  2. 2 Nina siger:

    Åh nej :-( Sender mine bedste tanker til dig..

    25. mar 2008 13:37
  3. 3 morfar siger:

    Verden er altid ligeglad, det der tæller er at du ikke er.

    25. mar 2008 13:47
  4. 4 mia_mia siger:


    Er jeg ked af at høre! Men du har ret.. Verden virker sgu godt nok lidt ligeglad i dag!

    25. mar 2008 13:53
  5. 5 Martin Dan siger:

    nedtur.... du fortjener ikke være hernede i rendestenen med os andre.... det skidt... lad der nu komme et gladt indlæg senere ing?

    25. mar 2008 15:07
  6. 6 Manic Monday siger:

    @Grey:
    Tak du - det varmer.

    @Nina:
    Det er da et lyspunkt, at du er her endnu *stille smil* Du har været savnet her. Og tak.

    @Morfar:
    Nogen bør lære verden at tænke og føle. Den er jo psykopat, mand! *Suk* Det dér ville ha' været sjovt på en go' dag...

    @MiaMia:
    Åh nej - er der nu også gået lort i den for dig?

    @Søde MD:
    Du får det til at lyde, som om jeg har siddet oppe på en eller anden piedestal højt hævet over alle singlerne... Lidt skidt billede, synes jeg. - Både af kærestepar og af singlerne.
    Men din medfølelse er rar. Har i øvrigt lagt en replik ovre hos dig.

    25. mar 2008 15:39
  7. 7 Philip siger:

    Hej søde – varme tanker herfra også – håber på det bedste for jer. Der må være et eller andet i luften for tiden, for jeg syntes folk går fra hinanden i stor stil, og der bliver knurret i krogene. Hold ud – og hold fast i ham (men ikke for enhver pris selvfølgelig)

    25. mar 2008 15:41
  8. 8 Manic Monday siger:

    @Philip:
    Uh, dejligt at høre fra dig igen - du har været meget væk...

    Ja, måske er det en epidemi med de brud dér? Lige nu er jeg helt slået ud over Brillenørdens begrundelse: Det korte af det lange er, at han har bedt om "pause"/er gået, fordi han føler sig alt for jaloux/usikker på mig. Han går altså, før han selv bliver svigtet. "For en sikkerheds skyld" ku' man kalde det. Er både vred og såret. Det er pisseuretfærdigt, at han ikke stoler på mig! Men mistillid holder jo bare ikke - og svinger da slet ikke med hans udstationering...

    Nu ska' jeg nok bare sørge for at få afreageret en masse (fysisk) OG for at sige de samme ting en million gange (mindst) til veninderne. For for mig virker "pauser" ikke. Så for mig er det et brud. Ka' ikke det andet dér - har jeg i hvert fald ikke kunnet før...

    25. mar 2008 15:49
  9. 9 Henriette siger:

    Whoa!
    Enig på pausedelen, jeg tror heller ikke på det. Det må være det sure med det søde, ing?

    Bedste tanker herfra.

    25. mar 2008 15:52
  10. 10 Philip siger:

    @MM

    Nej der har ikke været den store tid til blogging den seneste tid. Jeg har tusind jern i ilden og skal koncentrere mig lidt for at holde styr på det hele. Desuden syntes jeg heller ikke at det har kørt ”optimalt” i mit lille hjem for tiden – og det er nok lidt vores begge to der har været skyld i det – men det er snakket i gennem så nu ser vi frem ad, ville jo gerne have en lille knejt i matros tøj at vise frem inden for en overskuelig fremtid.

    Pauser er noget forbandet noget – om ikke andet så i et parforhold. Jeg syntes dog han er lidt vattet, hvis han afbryder et forhold, med den begrundelse. Jeg er (som du nok ved) selv meget jaloux anlagt, men hvis man ikke tør stole på den man elsker, hvordan skulle man så kunne elske personen?

    25. mar 2008 16:29
  11. 11 Nina siger:

    Jep, still here :-) Kan godt forstå, du ikke kan med pauser.. Det er noget fanden har skabt. Håber dog stadig, I finder ud af det på den ene eller anden måde. Håber det bedste for dig og sørg nu for at bruge veninderne big-time..

    25. mar 2008 16:29
  12. 12 Martin Dan siger:

    Som altid må jeg jo stille det provokerende spørgsmål... og det gør jeg...

    Hvis han ikke stoler på dig er han så det værd? mener ud fra hvad man kan læse sig til fra din blog, så virker du, trods mine sex and the city kommentarer, som den mest bundreele (reelle? fedt jeg er tekstforfatteren og kan ikke stave ordet haha) gode pige - lidt skør måske ;) - når du er i et parforhold.

    synes Brillenørden må til at mande sig op og vågne op før han opdager hvilket godt stykke menneske han smider på gaden....

    25. mar 2008 17:31
  13. 13 Manic Monday siger:

    @Henriette:
    Tak for tankerne - og ja, du har nemlig helt ret: Parforhold er jo ikke et ta' selv-bord, hvor man ka' nøjes med kun at snuppe alt det lækre og nemme og dejlige...

    P.s. Er det okay med dig, hvis jeg midt i alt det triste glæder mig en lillebitte smule over, at du skriver 'ing'? ;-)

    @Philip:
    "men det er snakket i gennem så nu ser vi frem ad, ville jo gerne have en lille knejt i matros tøj at vise frem inden for en overskuelig fremtid."

    Det dér med at snakke virker for nogle. Har jeg hørt... *suk* Godt, at I kommer videre, dig og Stinne. Har længe haft indtryk af, at I havde behov for at få talt igennem, selv om I virker glade for hinanden... Ferie gør jo også tit underværker.

    Hvad angår ham "knejten": Har du på forhånd lagt dig fast på, at du helst vil ha' en dreng??

    @Nina:
    Lover dig: Veninderne vil snart være berettigede til statsfinancierede operationer for høreskader...
    Og tror ikke, der er så meget at finde ud af. Desværre. Jeg kan (og vil) ikke hele tiden gå og være enormt påpasselig og utryg ("gør jeg nu noget forkert?"), bare fordi Brillen er bange for at miste mig. Jeg ved med mig selv, jeg har opført mig pænt. Mere ka' jeg ikke gøre.

    Hm... Men undrer mig altså meget, det her forløb. Kan ikke forstå, jeg ikke så det her komme... Vores tur til Sverige var så dejlig.

    25. mar 2008 17:33
  14. 14 Manic Monday siger:

    @MD:

    Og dér krydsede vi så lige...

    Dit spørgsmål rammer spot on. Og ka' nærmest bare genta', hvad jeg skrev i mit svar til Nina. Nemlig:
    "Jeg kan (og vil) ikke hele tiden gå og være enormt påpasselig og utryg ("gør jeg nu noget forkert?"), bare fordi Brillen er bange for at miste mig. Jeg ved med mig selv, jeg har opført mig pænt. Mere ka' jeg ikke gøre."

    Desværre er han altså ret dejlig, så jeg tænker jo lidt alligevel, at det VILLE være det værd... Og det ligger ham fjernt at gi' op - så der er noget her, som ikke stemmer, hvis du spørger mig. Det her virker panikket. Var igen med hjemme hos hans familie i påsken, og alt virkede fint.

    25. mar 2008 17:38
  15. 15 Martin Dan siger:

    Bange for han har fundet en anden? undskyld hvis det her er lidt direkte......

    25. mar 2008 17:44
  16. 16 The CityGirl siger:

    Ej, det er jeg sgu ked af at høre! Han virkede da ellers som om han var hævet over al den slags pjat....
    Det er godt at tude og jeg er sikker på at du snart slår en globus så du kan komme ud igen (det er globus man skal slå for at komme ud, ikk?) :-)

    25. mar 2008 17:45
  17. 17 Takashimaya siger:

    Det er jeg ked af at høre. Han virkede da ellers ikke som typen der blev usikker/jaloux?

    25. mar 2008 18:09
  18. 18 Manic Monday siger:

    @MD:
    *Gulp* Nej, tanken har ikke engang strejfet mig... Det har den så nu. Men ikke for alvor, faktisk. Jeg har selv været utro førhen. Mener derfor at kunne lugte det på lang afstand. Men han ku' måske ha' forelsket sig uden at ha' "handlet på det". *Overvejer* Svært at sige. Ka' man nogensinde forestille sig den slags om én, man... *synker*... elsker?

    Du skal ikke undskylde for noget. Har aldrig haft det skidt med directness. Tværtimod, nærmest.

    @CG:
    Selv den slags fyre viser sig at være mennesker med usikkerhed og komplikationer til følge... Men ja, det kommer også bag på mig, som sagt.
    Og hvad angår den dér globus: Min mor spiller faktisk kun Ludo på den betingelse, at man ikke må slå hjem. Det synes jeg godt, verden ku' lære noget af...

    Tak for opmuntring. Og bare ærgerligt for dig, at jeg har dit nummer (det var det med høreskader...)

    @Taka:
    Det er ikke alt, jeg skriver her på siden. Trods alt... Men du har ret, Brillenørden skjuler det godt. Usikkerheden/jalousien har dog stukket sit grimme fjæs ret tydeligt frem et par gange... Men har alt i alt opfattet ham som et menneske, der havde magt over det og bestemt som en person, der aldrig ville lade sig styre af den følelse.
    Sådan ka' man så ta' fejl... :-/

    25. mar 2008 18:23
  19. 19 The CityGirl siger:

    Måske man lige skulle sende en mail til EU, FN, NATO og alle de andre, så de lige kan vedtage at man ikke må slå hjem?

    Og du kommer bare an - har høreskader i forvejen, så du kan næppe gøre det værre ;-)

    25. mar 2008 18:39
  20. 20 Stine siger:

    Eiiii!! Kindhest til brillenørden!! MM kan han sgu da stole på!! Hvad er det dog for noget pjat?! >:/ Suk.. rigtig synd for dig.. bananis?! <:} *Trøste trøste*

    25. mar 2008 18:44
  21. 21 Manic Monday siger:

    @CG:
    Du er sikker på, den mail ikke bare ville ryge i spamfilteret...?

    Anyway, så har Nørden og jeg nu aftalt at snakkes ved i morgen. Så må vi se. Se frem til at erhverve dig høreskade af helt ny slags i morgen aften...

    @Stine:
    Og DU er her OGSÅ endnu - holy banana, troede, du var død... ;-)

    Vold løser ingenting *lille smil* Men okay... Ku' sgu godt trænge til at afreagere med en gang kick boxing lige nu....... Kan slet ikke klare, når jeg føler mig så uretfærdigt behandlet og synes lidt, jeg er ved at gå op i den dér berømte limning eller søm eller hvad der nu får mennesker til at hænge sammen. :-/

    Men derudover er bananis et meget, meget passende forslag, du! Kun én ting, der hjælper bedre end is: Spaghetti Carbonara (som Roomie nu har kastet sig over at lave en ordentlig portion af til mig).

    Og så bliver der vist snakket både Briller og Grinebidere i Villa Manic i aften... *ahem*

    25. mar 2008 19:27
  22. 22 The CityGirl siger:

    Nej da! Mails fra mig ryger aldrig i noget spamfilter! Jeg er jo CityGirl! ;-)

    Og så vil jeg..... ehhh..... se frem til (?) en ny slags høreskade imorgen aften.... (findes de virkelig i flere forskellige former?! hmm... det finder jeg jo ud af!)

    25. mar 2008 19:49
  23. 23 Stine siger:

    Sgu sø ham Roomie :) Spagætti og rivegilde ska nok lindre lidt..

    25. mar 2008 21:30
  24. 24 Anonyme-Tine siger:

    Spaghetti carbonara er Gud!
    Brillen er et fjols, hvis han ikke beholder dig. Det skal han fandeme... og kysse dine fødder for at have givet dig sådan et grimt chok. Tsk, siger jeg bare.

    25. mar 2008 21:45
  25. Øv øv øv... ked af at høre.... Sørg for at fortæl ham hvad han går glip af i morgen... klem

    25. mar 2008 22:08
  26. 26 Stella Dallas siger:

    OMG WTF?

    Nej det er bestemt IKKE alt man skriver om på sin blog ... heller ikke, selv om man er (næsten) top secret. Men det havde jeg som læser på din blog SLET ikke set komme. Nej hvor er sådan noget grufuldt! Forstår godt, du ikke orker det... simpelthen.

    Føler virkelig med dig ... og carbonara er altid en god plaster på såret. Og chokolade. Og dameblade.

    25. mar 2008 23:35
  27. 27 Vincent siger:

    Sur mås :..o( Men vær glad for du turde, og han i det mindste havde mod nok til, at erkende han ikke turde!

    /Vincent

    26. mar 2008 00:15
  28. 28 Manic Monday siger:

    @CG:
    *Sagde* det jo - du ved ikke en dyt om *virkeligt* snakkelystne personnager...

    @Stine:
    Ja, det gjorde så. Og så fik jeg godt nok også lige noget mere at vide om, hvad Roomie egentlig har gået og tumlet med på det sidste. Kender du det? Nærmest rart at høre om andres problemer, når man selv er ved at drukne. Som afledning.

    P.s. Præcis sådan *skal* SPAGÆTTI simpelthen staves fremover! Nemlig ja!

    @Lea og Pelles Tine...:
    Altså, jeg tror godt nok, det vil(le) blive svært at genvinde tilliden efter det chok, hvis Brillen og jeg prøvede igen. Også selv om han kyssede mine fødder...
    Men tak for medfølelsen.

    P.s. Hvis Carbonara er Gud, så ender jeg nok alligevel against all odds som troende... ;-)

    @St. tv.:
    Tak for opbakning.
    Mon ikke han er klar over det allerede? Må bare konstatere, at en eller anden følelse hos ham åbenbart er større end kærligheden til mig. (Dér begyndte jeg så at græde igen...)

    @Stella:
    Ja, det er jo dét. Selv om jeg er "temmelig hemmelig nemlig" på bloggen, så er der jo for det første et par veninder, der læser med. Desuden er der også bare ting, som jeg - hemmelig eller ej - mest har brug for at tygge på for mig selv. Og som til syvende og sidst faktisk ikke er skide interessante for andre end de implicerede. Ved, vi er ret enige, hvad dét angår.

    Fx har der været nogle issues omkring byture og min væremåde over for andre fyre, og et enkelt incident med noget roden i mine private sager, som jeg ikke så nogen grund til at nævne på bloggen. Både fordi Brillen og jeg fik talt om det, og fordi jeg ikke syntes, det fyldte ret meget i det store billede. Men fyldte så åbenbart mere for ham, end jeg på nogen måde gennemskuede... :-/

    Hvad angår mad, dameblade og den slags som trøst, så...
    Skal jeg være helt ærlig, mister jeg faktisk altid appetitten mere eller mindre, når sådanne situationer dukker op. Jeg er en helt igennem dårlig repræsentant for min forbrugergruppe og er da slet ikke velegnet i rollen som kliché-sørgende kvinde.
    Det *eneste*, der hjælper for mig, er at snakke og snakke og snakke og græde en hel masse. Derudover er det super for mig at løbe, svømme, bokse - i det hele taget afreagere - til jeg ikke kan mere. Og så - lidt senere i forløbet - at drikke mig så pattestiv, at jeg falder i søvn ude i en eller anden grøft.

    Lyspunkter? At jeg har prøvet det før og (med forstanden) véd, at det bliver bedre. Men det bliver sgu et laaangt, sejt træk, den her gang. ;-(

    @Vincent:
    Problemet er så lidt, at jeg jo sidder og tænker: "Bare jeg ikke havde turdet - bare jeg var flygtet som så mange gange før". Og "ku' han ikke lige ha' ladet være med at virke så modig så langt hen ad vejen for så *lige pludselig* at stikke pikken mellem benene?" (Måske endda på en anden kvinde - hvem ved?)

    Tja... Lige nu bør jeg vel prøve at tænke, at den tid, der er godt givet ud, ikke kommer dårligt tilbage, som talemåden jo siger. For det *har* vitterligt været nogle fantastiske måneder. Men savner ham bare allerede så ekstremt... Har så svært ved at acceptere det her. Har svært ved ikke at ønske, at jeg havde ladet være med at forvilde mig ud i det her...

    26. mar 2008 01:23
  29. 29 Philip siger:

    @MM

    nej, jeg er nu yderst tilfreds sålænge barnet er sundt og raskt.

    Ligegyldigt hvad brillen gør nu, kan han kun komme ud af denne situation, som et komplet fjols. Han må sgu bide stoltheden i sig. På den anden side, hvis ikke han stoler på dig, eller kan stole på dig, så har forholdet heller intet fundament at bygge på.

    Bliv voksen brille!

    26. mar 2008 07:52
  30. 30 Madde siger:

    Åhh puh nej, det her er jeg virkelig ked af at høre. Jeg ved ikke, hvad der er med mænd og de der fornuftbeslutninger - men jeg tror snart, jeg begynder at holde et "Lær at hoppe ud i det"-kursus for mænd, du må hjertens gerne sende Brillen derhen når jeg realiserer tanken.

    Jeg tror heller ikke på pauser, men hvis man tænker over det, så må behovet for en pause være det ultimative tegn på at det ikke er gennemtænkt. Når man overvejer at ende et forhold, så kommer man enten frem til at det er en "hurt now or hurt later" situation eller også så ved man ikke hvad man vil (eller panikker pludselig) og beder om en pause - derfor tror jeg slet ikke, at din Brille er sikker på hvad han vil.

    Jeg håber at I begge to kommer ud sammen i den anden ende og uden alt for store skrammer i lakken - hvis det kan lade sig gøre efter sådan en chok-beslutning.

    26. mar 2008 08:08
  31. 31 Manic Monday siger:

    @Philip:

    Hvad angår barnet: Godt! :-) Kender folk, der ønsker sit et bestemt køn. Ikke til at holde ud...

    "Ligegyldigt hvad brillen gør nu, kan han kun komme ud af denne situation, som et komplet fjols. "
    Uanset at jeg synes, hele situationen er noget HØ lige nu og ikke forstår hans overvejelser, så er det dér liiiidt vel hårde ord, synes jeg.

    Men nej, det er rigtigt, at tillid er fundamentalt i et forhold.

    @Madde:
    "jeg tror snart, jeg begynder at holde et "Lær at hoppe ud i det"-kursus for mænd"
    Var jo ellers netop den slags, jeg ikke troede, at Brillen behøvede. *Suk* Men dér ka' man bare se...!

    Han virkede på ingen måde bange for at hoppe ud i det, jo. Det er åbenbart først nu, han er blevet bange. Mystisk.

    Som nævnt skal han og jeg snakke i aften. Og hvis han fastholder, hvad han hidtil har sagt, så har jeg ikke mere at gøre i det her forhold, må jeg sige... Ikke at jeg ikke er ked af det. Har grædt det meste af natten.

    Jeg tror så i øvrigt godt, at der i visse situationer ka' være brug for en tænkepause. Det er menneskeligt at tabe overblikket, skulle "mærke efter" og sådan. Og jeg tror også, at flere end man regner med, tager "pauser" fra deres kæreste - bare uden at kæresten får noget som helst at vide om, at modparten en periode inderst inde ikke engagerer sig helt så dybt som ellers. Ved næsten ikke, hvad jeg foretrækker: At vide det eller det dér snigeri...

    Skrammer i lakken: Trænger i dén grad til en autolakering efter det her... *syrligt smil*

    26. mar 2008 11:44
  32. 32 Philip siger:

    Det er også hårde ord – men at smide noget væk, eller tage en pause fordi man (ubegrundet) ikke har tillid til den anden part – det er altså for svagt. Derfor er han, i mine øjne, et fjols.

    Dermed ikke sagt at han ikke kan være en fin fyr ;-)

    26. mar 2008 12:03
  33. 33 Nina siger:

    Håber at I får snakket tingene ordentligt igennem i aften, og at I finder en løsning på den ene eller anden måde. Måske det var et øjebliks uigennemtænkt panik før lukketid for brillenørden :(

    26. mar 2008 12:20
  34. 34 Vincent siger:

    @MM
    Vil den slags tanker ikke altid være der i sådanne situationer? Mener det vigtigste er, at du ikke mistede dig selv ;-)

    /Vincent

    26. mar 2008 16:55
  35. 35 Heidi siger:

    Jeg føler med dig, jeg sidder selv i samme situation, ret fesent faktisk.

    26. mar 2008 18:59

Skriv en kommentar

(påkrævet)



Til tops